Fra lærling til fodbassist
Lars har, så langt han kan huske tilbage, interesseret sig for musik. Han begyndte at få musikundervisning i 7 års alderen, og han spillede sine første jobs som 16 årig i 1984. Musikken tog et gradvist større omfang, og siden 1991 har næsten al hans arbejde drejet sig om musik.
Lars har et autonomt venstre ben, der konstant er i bevægelse, da det spiller fodbas. Han har også 2 hænder, som ikke gør forskel på de sorte og hvide tangenter og en fremragende sangstemme. Han spiller virkelig med hele kroppen, og det kan godt se lidt underligt ud, men han synes selv, det er fedt.
Festmusiker med fire børn
Siden 2000 har han undervist på forskellige musikskoler i Østjylland. I dag er han musiklærer på Østervangskolen i Hadsten, og sammenspils og klaverlærer i Favrskov Musikskole.
Weekenderne bruges på at spille festmusik, enten alene men allerhelst som Ginge Duo
Han er 52 år, gift med Anette og sammen har de 4 voksne børn. Lars er far til Jesper som er ældste barn i søskendeflokken. Basen har siden 1993 været Hadsten.